Katodisk beskyttelse (CP) er en elektrokemisk teknik, der bruges til at afbøde ekstern korrosion på nedgravede metalliske rørledninger. Mens duktile jernrør med zink- eller polyurethanbelægninger af høj-kvalitet ofte opnår deres designlevetid uden CP, berettiger visse forhold dets anvendelse. Denne artikel forklarer, hvornår og hvordan man anvender CP på duktile jernrørledninger.
CP er generelt ikke påkrævet for duktile jernrør installeret i jord med resistivitet over 3.000 ohm·cm og med intakte belægninger. CP bliver dog tilrådeligt under tre forhold: jordresistivitet under 1.000 ohm·cm (meget aggressiv), tilstedeværelsen af spredte strømme fra nærliggende DC transitsystemer eller svejseoperationer eller rørledninger placeret inden for 50 meter fra eksisterende CP-systemer til stålrørledninger, hvor interferens er mulig.
To CP-systemtyper er tilgængelige: offeranode og imponeret strøm. Offeranoder, der anvender magnesium eller zink, foretrækkes til duktile jernrørledninger, fordi deres drivspænding er lav, hvilket reducerer risikoen for overbeskyttelse, der kan løsne belægninger. Magnesiumanoder bruges typisk i jord med resistivitet mellem 1.000 og 5.000 ohm·cm, mens zinkanoder fungerer bedre i jord med lavere resistivitet under 1.000 ohm·cm. Imponerede strømsystemer, med eksterne strømkilder og grafit- eller blandede metaloxidanoder, er forbeholdt meget store projekter, eller hvor der er tale om alvorlig forstyrrelse af strømforstyrrelser.
Beskyttelseskriteriet for duktilt jern under CP er et polariseringspotentiale på -850 mV i forhold til en kobber/kobbersulfat-referenceelektrode, målt med IR-dråbekompensation. Overbeskyttelse ud over -1.100 mV bør undgås, da overdreven brintudvikling kan forårsage brintskørhed af højstyrkekomponenter.
Producenter bør koordinere med korrosionsingeniører for at bestemme CP-krav på et projekt-for-projektbasis. Felttestning for jordresistivitet og redoxpotentiale er obligatorisk før design.